Foredrag - Overgangsalder med overskud
Hedeture, dårlig søvn, manglende overskud, vægtforandringer eller en krop, du ikke længere helt kan genkende?
Overgangsalderen handler om meget mere end faldende østrogen. Det er en periode, hvor kroppens hormoner, stofskifte, stressrespons, blodsukker, søvn og psykiske trivsel spiller sammen.
Men hvad kan du selv gøre for at få det bedre?
I dette foredrag tager jeg dig med rundt om overgangsalderen fra flere vinkler. Vi ser på, hvad der sker i kroppen, hvorfor symptomerne opstår, og hvordan du med konkrete ændringer kan støtte din sundhed og skabe mere balance.
Du får blandt andet viden om:
Hvad der sker med hormonerne før, under og efter overgangsalderen.
Hvorfor stress, blodsukker og søvn kan have så stor betydning for dit velbefindende.
Hvordan du kan sammensætte din kost og støtte kroppen gennem ernæring.
Hvilken rolle kosttilskud og naturlige tilgange kan spille.
Hvordan tanker, mindset og hverdagens belastninger påvirker din balance.
Hormonbehandling (Kort intro) – muligheder, overvejelser og hvorfor det også er helt okay at vælge hormoner.
Hvordan du kan begynde at skabe forandringer, der passer til netop dit liv.
Jeg tror ikke på, at der findes én løsning, der passer til alle kvinder. Derfor handler foredraget om at give dig større forståelse og flere muligheder, så du selv kan træffe de valg, der giver mening for dig.
Mit ønske er, at du går fra foredraget med ny viden, inspiration og lyst til at gøre noget godt for dig selv.
Foredraget er optaget, så du kan se det, når det passer dig.
🌸 Giv dig selv tid til at forstå din krop. Små forandringer kan gøre en stor forskel.
Få adgang til foredraget i dag.
Kh
Heidi Riishøj
Sygeplejerske · Ernæringsterapeut · Akupunktør
Kandidat i sundhedsvidenskab · Forfatter
Udvikler af SFSP