3 aftener med fokus på stress, søvn, ro & livsbalance
Sover du dårligere, end du plejer? Vågner du om natten, har svært ved at falde i søvn, eller føler du dig aldrig rigtig udhvilet?
Når vi kommer over de 40 år, sker der forandringer i kroppen. Vores hormoner, nervesystem, stressfølsomhed og behov for restitution ændrer sig. Derfor kan vi heller ikke nødvendigvis fortsætte med de samme vaner og forvente, at kroppen reagerer, som den altid har gjort.
Men dårlig søvn er ikke noget, du bare skal acceptere!
Der findes omkring 150 forskellige årsager til dårlig søvn, og derfor er det vigtigt at forstå, hvad der påvirker netop din krop.
På dette forløb arbejder vi med søvn og uro ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor jeg inddrager SFSP – det fysiske, psykiske, sociale og spirituelle menneske.
Vi ser blandt andet på:
Hvordan kroppen og søvnen forandrer sig med alderen.
Hvorfor vi bliver mere følsomme over for stress og uro.
Hvordan vores daglige vaner påvirker søvnkvaliteten.
Hvordan vi kan tilpasse os kroppens nye behov.
Hvad der kan ligge bag opvågninger, tankemylder og manglende restitution.
Men vi skal ikke kun tale om søvn. Vi skal også arbejde med den!
Du bliver guidet gennem konkrete øvelser, blandt andet mindfulness, sanseøvelser og øvelser, der hjælper dig med at skabe mere ro og nærvær.
Du får også små opgaver, som du kan tage med hjem og arbejde videre med i din hverdag.
Begge hold består af tre mødegange, så vi får mulighed for både undervisning, øvelser og opfølgning.
Hold 1 – tirsdage
Den 24.11 & 8.12 & 15.12 fra kl. 18-21
Hold 2 – onsdage
Den 9.12 & 16.12 & 6.01 2027 fra kl. 18-21
Du tilmelder dig ét hold og deltager på alle tre datoer.
Der er maksimalt 7 deltagere pr. hold, så vi får tid til spørgsmål, refleksion og den enkelte kvindes oplevelser.
Det skal være et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen bliver klogere på kroppen og de forandringer, der følger med alderen.
Som deltager får du også adgang til et digitalt kursusområde, hvor jeg løbende lægger undervisningsmateriale, meditationer og øvelser ind, som du kan vende tilbage til derhjemme.
Målet er ikke bare, at du skal forstå din søvn bedre – men at du går hjem med noget konkret, du kan begynde at ændre.
🌙 Kun 7 pladser på hvert hold – vælg dine datoer og tilmeld dig.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
Kh
Heidi Riishøj
Sygeplejerske · Ernæringsterapeut · Akupunktør
Kandidat i sundhedsvidenskab · Forfatter
Udvikler af SFSP